Svineriets Bed and Breakfast er beliggende på kanten af verden – i frie omgivelser med ådal mod syd og øst, gravhøje mod nord og det buldrende, berusende Vesterhav mod vest. Den gamle slægtsgård og tidligere ornecentral bebos i dag af Rikke og Frank, deres børn, hund, staldkatte, høns, kyllinger, gæs, udlgrise, sånefår, anguskøer og islandske heste. Alle dyr er tamme og fristlevende – de største dog i forsvarlige indhegninger. I den vestvendte staldlænge er indrettet fem lyse ferielejligheder med terrasse mod sydvest. Lejlighederne er indrettet med størst mulig omtanke for det oprindelige bygningsværk med synlige bjælker og åben til kip. Rør fra det gamle staldinventar er genanvendt i bordophæng, bøjlestænger, gelænder mv. Alle møbler er skabt af en lokal snedker i kvalitetstræ og med opmærksomhed på den æstetiske detalje. Lejlighederne åbner mod vest med et kæmpe vinduesparti og direkte udgang til den skærmede træterrasse. Den unikke udsigt mod vest med lav horisont og høj himmel giver et blødt lys, brudt af saltkrystaller i luften fra det nærliggende Vesterhav. På ejendommen er der rig mulighed for at komme i nærkontakt – eller blot besigtige – de mange forskellige landbrugsdyr.